DU ER HER
Tips en venn
 
 
 

Færre branner i dansk landbruk

Publisert: 08.01.2018.  Oppdatert: 08.01.2018.

I Danmark har antallet utrykninger på grunn av brann eller risiko for brann i landbruksbygninger falt med 37% siden 2008. Sikrere el-installasjoner, el-termografier og lavere brannbelastning er en del av forklaringen, skriver magasinet "Brand & Sikring".

Her kan du lese artikkelen i sin helhet:

Når brandvæsenet rykker ud, er det i mindre og mindre grad til et landbrug. Det viser Beredskabsstyrelsens statistiske udgivelse ‘Redningsberedskabet i tal’, som udkom i juli.

I 2008 rykkede brandvæsenet ud til brande eller risiko for brand i landbrugsbygninger hele 420 gange. I 2015 var det tal reduceret til 213, mens det i 2016 var på 263, hvilket er et fald svarende til 37%.

Udviklingen står i kontrast til det samlede antal udrykninger, der i samme periode er faldet med blot 5%. Samtidig er antallet af millionbrande i landbruget ifølge Forsikring & Pension det samme, hvilket tyder på, at det er de mindre brande, der er faldende.

Årsagen til udviklingen er ikke en samlet koncentreret indsats i landbrugssektoren mod brande, men snarere en kombination af faktorer, der alle har indflydelse. Det forklarer Kenneth Poulsen, der er  byggechef i landbrugets videns- og innovationshus, SEGES.

- Der er flere forklaringer på udviklingen. Bl.a. er elinstallationer bedre sikrede end tidligere, der er krav til brandsektionering, og brandbelastningen er meget lav i moderne stalde, forklarer han.

Lav brandbelastning

De brande, der finder sted, er ifølge Kenneth Poulsen ofte i ældre bygninger – f.eks. stalde fra 60’erne og 70’erne, som er meget annerledes end moderne stalde.

- Siden 1985 har der været brandkrav til stalde. Bl.a. skal de sektioneres for at forhindre spredning af en eventuel brand. Siden da er kravene løbende blevet skærpet, og det er sikkert en del af forklaringen på udviklingen, siger han.

Desuden er kvaliteten af elinstallationerne – som ofte er årsagen til brande – i de samme ældre stalde ikke noget at råbe hurra for. Nyere stalde har gnaversikrede kabler, og eltavlerne er bedre sikrede mod lynnedslag og kortslutninger.

- Anlæggene i staldene – f.eks. fodringsanlæg – er også blevet bedre sikrede med f.eks. termosikring, så anlægget slår fra, hvis det bliver for varmt, siger Kenneth Poulsen og fortsætter:

- Samtidig er brandbelastningen i en moderne stald lav. Ser man på vægge og gulv, er der ikke meget, der kan brænde. Og inventaret består primært af stål, men dog også af plastic. I sådan en stald ligger brandbelastningen på omkring 25-75 megajoule pr. m2, hvilket er ekstremt lavt.

El-termografier er god hjælp

Forsikringsselskaberne har dog også en del af æren for udviklingen. I mange år har el-eftersyn ofte været en del af aftalen, når landmænd tegner forsikringer.

- Landmændene fokuserer på driften – f.eks. om deres smågrise har det godt. De har mindre fokus på, at f.eks. den varmelampe, der skal holde grisene varme, er støvet – og at støv brænder godt. Det skal el-eftersynet sikre, at de får fokus på. Det er med til at risikominimere for forsikringsselskaberne, både i forhold til brand og efterfølgende driftstab, siger Christina Christensen, der er ingeniør i Forsikring & Pension.

I de senere år er flere forsikringsselskaber også begyndt at stille krav om el-termografi.

- Det er kommet til, efter teknologien er modnet, og det er en nem måde at undersøge  elinstallationerne for slitage og finde eventuelle fejl hurtigt. Brugen af eltermografi breder sig, og for nogle selskaber er det et krav, mens andre belønner det med nedsættelse af præmien eller selvrisikoen, siger Christina Christensen.

Men træerne vokser ikke ind i himlen.

- Vi kan se i vores statistik, at antallet af millionbrande – altså store og dyre brande – i landbruget er nogenlunde stabilt. Det tyder på, at det er de små brande, der forsvinder, og at effekten endnu ikke har slået igennem over for de store og mere omfattende brande, siger Christina Christensen.

Udviklingen fortsætter

Det er ikke kun forsikringsselskaberne, der er begejstrede for eltermografi.

- Som landmand er det en rigtig god idé at få foretaget el-termografi. Mange brande, der ellers starter i elinstallationerne, kan undgås på den måde, siger Kenneth Poulsen og fortsætter:

- De bidrager til en samlet udvikling, der betyder, at der er færre brande i landbruget. Vi forventer, at den positive udvikling fortsætter, og at vi i fremtiden vil se endnu færre udrykninger til brande i landbruget.

Kilde: Brand & Sikring (https://brandogsikring.dk/bs)

Tilbake til Nyhetsoversikt

Tips en venn


Del på Facebook

Tips en venn

Din e-post:
Mottakers e-post:

Send tips »

TEKSTSTØRRELSE: AAA

Søk i våre sider